Love for Aabyhøj Amatør Teater
§ 1
1.1 Foreningens navn er Aabyhøj Amatør Teater, og dets hjemsted er:
Møllevangs Allé 22
8210 Aarhus V
Tlf. 23 96 52 11
§ 2
2.1 Foreningens formål er at arbejde med dramatik og udøve kulturformidling på amatørplan.
2.2 Foreningen skal være medlem af DATS.
2.3 Foreningen udsender ”Nyhedsbrev” og relevante meddelelser til alle betalende medlemmer elektronisk via mail.
§ 3
3.1 Bestyrelsen udarbejder retningslinjer for nye medlemmers optagelse i foreningen.
3.2 Som aktive medlemmer kan optages personer, der er fyldt 18 år.
§ 4
4.1 Generalforsamlingen er foreningens øverste myndighed og afholdes hvert år i april/maj.
4.2 Tidspunktet for afholdelse af generalforsamlingen skal meddeles aktive medlemmer skriftligt tidligst
30 dage før og senest 14 dage før generalforsamlingens afholdelse.
Fremsendt mail, efter foreningens mailliste, er lovligt varsel, dog skal medlemmer der ikke står på foreningens mailliste adviseres pr. brev.
4.4 Forhandlingsbog og det reviderede regnskab skal være fremlagt senest 45 minutter før den ordinære generalforsamling, samt under generalforsamlingen.
4.5 Dagsorden for den ordinære generalforsamling er følgende:
- Valg af dirigent.
- Formanden aflægger regnskabsårets bestyrelsesberetning til godkendelse
- Kassereren oplæser og fremlægger det reviderede årsregnskab til godkendelse.
- Fastsættelse af kontingent for aktive medlemmer.
- Behandling af indkomne forslag.
- Valg.
- Eventuelt.
4.6 Forslag, der ønskes behandlet på den ordinære generalforsamling, skal indgives skriftligt til
bestyrelsen senest 4 dage før den ordinære generalforsamlings afholdelse.
4.7 Enhver lovligt indvarslet generalforsamling er beslutningsdygtig, uanset det fremmødte antal medlemmer.
4.8 Lovændringer skal være varslet i indkaldelsen til generalforsamlingen og kan kun vedtages, når mindst 2/3 af de fremmødte medlemmer stemmer for.
4.9 Stemmeret på generalforsamlingen har kun aktive medlemmer, der har betalt kontingent.
4.10 Alle stemmeafgivelser sker ved håndsoprækning, men skal være skriftlig, såfremt der fremsættes ønske herom.
4.11 Beslutninger træffes ved stemmeflerhed blandt de fremmødte.
4.12 Ekstraordinær generalforsamling afholdes når bestyrelsen finder det fornødent, eller når mindst 2/3 af de aktive medlemmer med angivelse af forhandlingsemnet over for bestyrelsen fremsætter skriftlig begæring herom.
4.13 Ekstraordinær generalforsamling skal med 8 dages varsel afholdes senest 30 dage efter begæringens modtagelse med angivelse af dagsorden.
§ 5
5.1 Bestyrelsen består af 7 medlemmer, der vælges for 2 år ad gangen, tituleret som Formand, Næstformand, Kasserer, Sekretær og 3 bestyrelsesmedlemmer. Formand og Kasserer vælges direkte på generalforsamlingen og er foreningens tegningsberettigede i forhold til forvaltninger i Aarhus Kommune, pengeinstitutioner, øvrige off. instanser og andre foreninger. Herudover konstituerer bestyrelsen sig selv.
5.2 Formand og 2 bestyrelsesmedlemmer vælges på lige årstal. Kasserer og 3 bestyrelsesmedlemmer på ulige årstal.
5.3 Der vælges på hver generalforsamling 1 bestyrelsessuppleant for en 2-årig periode.
5.4 Der vælges på hver generalforsamling 1 revisor og i lige år 1 revisorsuppleant, hver for en 2-årig periode.
5.5 På lige årstal vælges 1 fanebærer og på ulige årstal 1 fanebærersuppleant.
5.6 Valgbar er enhver person, der er aktivt medlem af Aabyhøj Amatør Teater.
5.7 Ingen samgifte, samboende eller nært beslægtede kan sidde i bestyrelsen samtidig.
5.8 På det 1. bestyrelsesmøde efter generalforsamlingen, der skal afholdes inden 14 dage efter generalforsamlingens afholdelse, konstituerer bestyrelsen sig selv.
§ 6
6.1 Foreningen forpligtes ved underskrift af bestyrelsesformanden og kassereren.
6.2 Bestyrelsen kan ikke uden generalforsamlingens bemyndigelse optage lån eller foretage større økonomiske dispositioner i forbindelse med foreningens ejendele. Ved sådanne transaktioner kræves desuden underskrift af alle de valgte bestyrelsesmedlemmer.
6.3 Kassereren må i kontantbeholdning kun have beløb, der er afpasset efter det aktuelle behov.
Overskydende beløb indsættes på foreningens konti i bank og Girobank.
6.4 Bestyrelse og revisorer har til enhver tid ret til at kontrollere regnskab og pengebeholdninger.
§ 7
7.1 Kontingent for aktive medlemmer dækker perioden fra 1. januar til 31. december
Kontingentet skal hvert år betales senest d. 1. marts.
7.2 Kontingentet for aktive medlemmer fastsættes af generalforsamlingen.
§ 8
8.1 Bestyrelsen har til enhver tid ret til at nedsætte udvalg til løsning af forskellige opgaver.
8.2 Et udvalg skal ledes af et bestyrelsesmedlem, og bestyrelsen har det fulde ansvar for udvalgets arbejde.
8.3 Et nedsat udvalg kan ikke træffe afgørende beslutninger, men kun indstille forslag eller løsninger til bestyrelsen eller generalforsamlingen.
§ 9
9.1 Valg af instruktør foretages af bestyrelsen.
9.2 Valg af forestillinger og uddelegeringer af opgaver foretages af bestyrelsen i samarbejde med instruktøren.
§ 10
10.1 Aabyhøj Amatør Teaters medlemmer kan ikke i foreningens regi modtage betaling for optræden, ligesom et medlem ikke kan modtage betaling for manuskripter, der er overgivet til brug i foreningen.
10.2 Foreningen har kun eneret til et manuskript, medens dette er i brug i foreningens repertoire.
10.3 Manuskripter, der er lavet til foreningen, må ikke anvendes andetsteds uden samtykke af forfatteren eller bestyrelsen.
§ 11
11.1 Aktive medlemmer står til rådighed for aktiv medvirken i hele sæsonen, medmindre bestyrelsen er orienteret om eventuelle passive perioder.
11.2 Gæsteoptræden i lignende foreninger skal af hensyn til sæsonplanlægningen meddeles bestyrelsen med 4-6 måneders varsel.
§ 12
12.1 Foreningen kan kun opløses af 2 på hinanden følgende generalforsamlinger, hvor mindst 2/3 af de fremmødte stemmeberettigede stemmer herfor.
12.2 I tilfælde af foreningens opløsning skal eventuelle overskydende midler gå til Dansk Amatør Teaters Samvirke (DATS).
12.3 Dele af ovenstående love er vedtaget på den ordinære generalforsamling, den 26.april 1994.
Revideret på ordinær generalforsamling, den 30. april 2015.
Revideret på ordinær generalforsamling, 9.maj 2023.
Senest revideret på ordinær generalforsamling, 23.maj 2024